Tænkte min lærer var en idiot

Alligevel gik jeg fra karakteren 00 - 12

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med fjernundervisning, var på et hold i matematik. Jeg havde ikke noget mål med faget. Det skulle bare overstås. Jeg lå på Gran Canaria. Jeg solede mig, og filosoferede over, hvad jeg egentlig ville med mit liv.

Mit første advarselsbrev opdagede jeg kun lige til tiden. Jeg følte mig trådt på. Brevet var ganske vist ikke personligt – bare en klar lille opsang. Jeg kendte ikke min lærer. Alligevel tænkte jeg: ”Hold kæft en idiot”.

Jeg troede matematik ville blive en leg for mig

Matematik er jo logik – noget med et regelsæt, der blot skal læres og følges. Alligevel gik der ikke længe, inden jeg var smidt af holdet. Anden gang, jeg startede på matematik, fik jeg en anden lærer. Endnu en idiot, jeg ikke kendte. Denne gang formåede jeg at lave mine opgaver  - i hvert fald nogle af dem.

Da jeg gik til eksamen, trak jeg trigonometri og skulle redegøre for cosinus, sinus og tangens. Det gik helt galt. Jeg fik skrevet Cos( A) = c/b på tavlen, og min lærer rømmede sig og sagde:  ”Ahhh, er det nu sådan?

Jeg kiggede på min lærer og anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg havde lavet opgaverne en gang og fået dem rigtige en gang. Men så havde jeg heller ikke kigget mere på dem. Da jeg stod der til eksamen, sortnede for mig. Giv mig bare 00 sagde jeg. Og det fik jeg så.

Jeg blev næsten færdig på fjernstudiet, men manglede stadig matematikken. Jeg meldte mig til igen, og shit: Jeg havde fået ham Willy som lærer igen. Der gik ikke længe, før Willy også opdagede, hvem jeg var. Han tog kontakt til mig. -Vi skal mødes og have en snak om, hvad vi gør, skrev han.

Vores første møde bestod af envejskommunikation, og jeg følte mig som en målskive. Kan du klare det? Hvordan gør vi det her? Vil du komme igennem det? Tag den test her!!!! Jeg fik taget en test, hvor det viste sig, at mine matematiske færdigheder er acceptable. Jeg formåede at overraske ham med et matematisk eksempel fra en taxa-tur. Og derfra startede vores lærer-elev dialog.

Han viste mig Wordmat – et plug-in program til Word, som er genialt til at vise, hvorfor og hvordan tingene fungerer. Og vi fik aftalt en række mandags-møder, hvor vi skulle gennemgå hvert emne fra start til slut – hvor vi også arbejdede os systematisk gennem relevante eksempler på eksamens-spørgsmål.

Første mandag

Jeg mødtes med Willy og havde forberedt nogle simple ligninger. Det gik ikke godt. Igen havde jeg kun kigget på stoffet en enkelt gang. Så vi brugte 2-3 timer sammen, hvor Willy kastede mig fra øst til vest ved tavlen. Nu havde jeg en klar fornemmelse af, hvordan de kommende mandage ville blive.

Anden mandag

Anden mandag arbejde vi med ligninger med brøker og paranteser. Jeg følte mig mere forberedt og præsenterede Willy for, hvad jeg havde lavet. Det meste var rigtigt – og så alligevel. Der var en række utilgivelige fejl. Vi talte mest om fejlene, og igen blev jeg kastet fra øst til vest 2-3 timer.

Tredje mandag ….

Vi skulle afslutte ligningerne. Endnu en gang havde jeg forberedt noget, som vi ikke kom til at tale meget om. Vi gik igen til tavlen. Først viste han mig, hvad et bevis er - senere en redegørelse - og så anvendelse.

Det forvirret mig lidt, men så gik det op for mig, at jeg faktisk havde regnereglernes hierarki i orden denne gang. Jeg havde ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest. Jeg havde kigget på stoffet en gang om ugen derhjemme og en gang hver uge foran en lærer på tavlen.

Sådan fortsatte vi fra uge til uge …

Vi kom gennem trigonometri, som tidligere var et 00 emne. Det var stadig lidt svært, og vi brugte nogle mandage på det. Men så fik Willy mig alligevel til at se på trigonometri og tænke: - Det har jo løsningsregler, ligesom ligninger. Det er bare med tal i stedet.

Mundtlig eksamen

Til mundtlig eksamen trak jeg ”Redegørelse og anvendelse af renteformlen”. Uhhh ha. Hvad var det nu lige redegørelse og anvendelse var for noget? Jo, det havde vi jo snakket om, og jeg kunne huske et slags skema, hvor vi så på, hvad der skete når vi satte et beløb ind på en konto, og der blev tilskrevet eller fraskrevet en rente. Det smed jeg op på tavle. Det går godt indtil videre, tænkte jeg, og Willy virkede tilfreds. Jeg fik isoleret renteformlen og brugte noget tid på det. Jeg har fattet det her med ligninger, tænkte jeg. Jeg huskede, hvordan vi havde stået ved tavlen, og det går op for mig, at der er størrelser, der varierer i renteformlen - og noget af det sidste, vi havde snakket om, var funktioner og grafer.

Willy kom op til tavlen og begynder at skrive: ” Var .. ”Jeg afbrød ham, for jeg følte mig sikker. Jeg vidste, hvad han ville have. Jeg afsluttede eksamen med at sige: - Nu har jeg vist, hvad der sker, og hvordan man kan anvende formlen. Så nu vil jeg vise grafisk, hvilke variable, der er til stede. Jeg får klasket en graf op på gavlen, og uden at tænke over det får jeg tegnet en ret linje. Jeg havde gentagende gange sagt, at renteformlen har med en eksponentiel vækst/ fald at gøre, så Willys siger kort: -Ahhhh … 

Jeg fik misforståelsen rettet. Og som Willy har lært mig, kan fejl være vejen til forståelse.

Hold kæft et geni

Eksamen sluttede, og jeg ventede spændt. Det var gået godt. Det sagde min mavefornemmelse mig. Willy åbnede døren fra eksaminationslokalet, og fornemmelsen viste sig at holde stik. - Ja, du har fået 12, sagde Willy. Hold kæft et matematisk geni, tænkte jeg. Eller i hvert fald geni. Jeg havde lært min lærer at kende. Jeg havde arbejdet med stoffet, og jeg havde lært, hvordan en gennemgang skal skæres

Se flere historier fra vores kursister

Hvad kan vi hjælpe dig med?