Italiensk 0-B
Mål og indhold
I Italiensk begyndersprog B tager undervisningen udgangspunkt i et begyndersystem (Passaparola), og derefter kommer du til at arbejde med 3-5 emner. Emnerne kunne fx være familien - ”la famiglia”, svære valg - ”scelte difficili”, italienske eventyr - favole italiane, m.m.
I Italiensk begyndersprog B lærer du at deltage i en samtale på et enkelt og sammenhængende italiensk og at anvende ordbøger og elementær italiensk grammatik. Du kommer til at beskæftige dig med meget forskelligt materiale. Materialet kan fx være sange, skønlitteratur, billeder, film eller sagprosa. Derudover kommer du til at se korte film i klassen, fx videoer fra YouTube eller film.
I undervisningen i Italiensk begyndersprog B foregår arbejdet både i par, grupper og enkeltvis. Du kommer til at skulle lave ordlege, kryds og tværs, rollespil og andre aktiviteter, der gør det muligt for dig at bruge sproget.
Eksamen
Italiensk begyndersprog B afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer ca. 30 minutter. Før eksaminationen har du ca. én times forberedelsestid.
Optagelse
Hvis du ønsker at starte på hf-enkeltfag, kan du tilmelde dig online her. Se først om du opfylder optagelseskravene her.