SU

Hvad kræver det at få SU? Hvornår skal du søge? Hvordan søger du? Find svarene på dine spørgsmål om SU her på siden.

Hvad kræver det at få SU?

  • For at få SU kræver det, at du har et vist antal undervisningstimer hver uge. 
  • Som hovedregel skal du læse minimum 23 timer om ugen for at kunne få SU. Har du et hjemmeboende barn under 7 år, skal du dog kun have 17 timers ugentlig undervisning for at være berettiget til SU.
  • Er du enlig forsørger, kan du søge om forsørgertillæg for enlige forsørgere.
  • Du skal være fyldt 18 år for at få SU, og du kan få SU fra kvartalet efter du fylder 18 år. Bliver du fx 18 år i januar, kan du få SU fra den 1. april
  • Er du 18 eller 19 år, så afhænger din SU af dine forældres indkomst.
  • Er du 20 år eller derover og hjemmeboende, beregnes din SU efter hjemmeboendesats.

SU kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.

Hvor søger jeg SU?

Det er dit eget ansvar at søge om SU.

Du søger på www.su.dk under minSU. Husk at vælge skemaet for anden ungdomsuddannelse eller vælg HF & VUC FYN.

Du er selv ansvarlig for at holde øje med, at du lever op til SU-timetalskravene – både ved overgang fra ordinær undervisning til fjernundervisning og ved fravalg/omvalg af fag undervejs på studiet.

Hvornår kan jeg søge SU?

Du kan tidligst søge SU en måned før den dato, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra den 1. august, kan du tidligst søge fra den 1. juli.

Du skal være optaget

For at søge SU skal du være optaget på uddannelsen. Vær opmærksom på, at du først er optaget, når du har betalt for dine fag, hvis der er deltagerbetaling samt modtaget et velkomstbrev. Først derefter kan du søge SU.

Hvad kan jeg gøre på www.su.dk?

www.su.dk under minSU kan du selv holde øje med og ændre din SU. Du kan:

  • søge om SU
  • forlænge uddannelsen
  • oplyse særlige bopælsforhold
  • hente oplysninger om dine egne SU-forhold
  • se om der er et tilbagebetalingskrav
  • fravælge SU
  • søge om SU-lån
  • godkende låneplan
  • søge om forsørgertillæg

Hvad skal jeg gøre i tilfælde af sygdom?

Ved manglende deltagelse eller udeblivelse fra prøve eller eksamen uden grund, skal vi modtage en gyldig lægeerklæring, for at det ikke får konsekvenser for din SU. Husk altid at orientere studieadministrationen, hvis du bliver syg og ikke kan deltage i de tilmeldte prøver/eksamener.

Dette gælder også, hvis du udebliver fra en skriftlig delprøve uden grund.

Som kursist afholder du selv udgiften til lægeerklæring.

Har du spørgsmål til SU?

Har du spørgsmål til SU, er du velkommen til at tage en snak med en SU-vejleder.

 

Har du spørgsmål? Kontakt vores su-vejledere på:

Hvad kan vi hjælpe dig med?