Spring til hovedindhold


Fysik B

Mål og indhold

I faget fysik på B-niveau vil du opnå fortrolighed med naturvidenskabelige metoder og begreber inden for fysikkens verden.

Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Ud fra kendskabet til et bredt udvalg af fysiske modeller og arbejdet med forskellige eksperimenter lærer du at forklare fysiske processer og fænomener. Det kan fx være, de nyeste astronomiske opdagelser og kosmologiske teorier, radioaktivitet eller simple elektriske kredsløb.

Du lærer at opstille og udføre egne fysiske eksperimenter og at analysere og beskrive dine resultater.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emneområder:

  • Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
  • Energi, fx kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
  • Elektriske kredsløb
  • Bølger, herunder lyd og lys som eksempler på bølger
  • Kvantefysik, herunder fotoners energi, radioaktivitet m.m.
  • Mekanik, herunder tyngdekraft og Newtons love m.m.

Undervisningen foregår som en kombination af læreroplæg, selvstændigt projektarbejde og eksperimenterende opgaver.

Du arbejder både med mundtlig formidling og skriftlige opgaver. Der anvendes digitale værktøjer til blandt andet at indsamle og analysere data samt til at formidle indholdet.

Laboratoriekursus

Vær opmærksom på at du skal deltage i et obligatorisk laboratoriekursus i Odense en weekend. Da det er eksamensgrundlag, vil du ikke kunne gennemføre med eksamen uden laboratoriekurset. Læs mere her

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Den mundtlige prøve er todelt. Første del er eksperimentel, hvor du skal arbejde i laboratoriet i ca. 90 minutter med 1-2 andre elever. Anden del er en individuel mundtlig afhøring med en eksaminationstid ca. på 24 minutter og en forberedelsestid på ca. 24 minutter.

Optagelse

Hvis du ønsker at starte på hf-enkeltfag, kan du tilmelde dig online her. Se først om du opfylder optagelseskravene her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?