Spring til hovedindhold


Dansk C

Mål og indhold

I faget dansk på C-niveau lærer du at udtrykke dig præcist og nuanceret, både mundtligt og skriftligt.

Du får kendskab til grammatiske og stilistiske grundbegreber og lærer at benytte forskellige skriftlige udtryksformer, alt efter om tekstens formål er at være refererende eller diskuterende.

Du lærer også at holde oplæg for en forsamling og at argumentere for et synspunkt.

I undervisningen benyttes et bredt udvalg af dansksprogede tekster fra forskellige genrer, såvel litterære som ikke-litterære. Der indgår både trykte og digitale tekster. I gennemgangen af teksterne lærer du at analysere og fortolke teksterne.

Inden undervisningen slutter, skal du aflevere en prøveportfolio. Den består af tre opgaver, som du vælger fra din undervisningsportfolio sammen med din lærer.

De tre opgaver skal tilsammen vise, at du kan arbejde med både mundtlig og skriftlig kommunikation, bruge forskellige medier (multimodalt), formidle og diskutere.

Eksamen

Eksamen består af en kombineret mundtlig prøve, der består af to dele:

En opgavedel, hvor der samtales om den trukne opgave. På grundlag af dit mundtlige oplæg på ca. fem minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om opgaven.
En portfoliodel, hvor du på baggrund af de tilknyttede spørgsmål indgår i dialog om produktet. På grundlag af dine overvejelser om produktet på ca. tre minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om dit produkt med inddragelse af andet arbejde fra din prøveportfolio.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Optagelse

Hvis du ønsker at starte på hf-enkeltfag, kan du tilmelde dig online her. Se først om du opfylder optagelseskravene her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?