Billedkunst

Billedkunst på hf-niveau er faget for dig, der gerne vil arbejde med klassiske kunstformer som tegninger, malerier, skulpturer og arkitektur kombineret med nyere udtryksformer som fotografi, installationskunst, netkunst og videokunst - alt sammen online som fjerundervisning.

I billedkunst på hf-niveau lærer du både den praktiske del af faget, ligesom du bliver klogere på den bagvedliggende teori, der ligger til grund for valg af former, farver og materialer. Du får den nødvendige kunnen til at skabe dit eget udtryk igennem kunstens mange visuelle virkemidler, samtidig med at du lærer at analysere og forholde dig til andres værker. Derudover får du kendskab til et udvalg af værker fra forskellige perioder, herunder din samtid.

I undervisningen veksles der mellem lærerstyret undervisning, korte kursusforløb og projektarbejde enten individuelt eller i grupper. I slutningen af undervisningsperioden skal du udarbejde et selvstændigt, individuelt projekt. Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsningerne skal samles i en portfolio.

Der bruges it-baseret udstyr, bl.a. som udtryksmiddel, som kunstnerisk billedmedie, til reproduktion af billeder og til informationssøgning.

I Uddannelsesguiden kan du læse mere om Billedkunst C.

Se også

Se alle vores fag på hf-niveau, som du kan læse online

Se også hf-faget Filosofi, som du kan læse online

Se også hf-faget Mediefag, som du kan læse online

Fakta

  • Pris

  • Adgangskrav

Hvad kan vi hjælpe dig med?