VIRKSOMHEDER

Fleksibel fjernundervisning for virksomheder

I et omskifteligt arbejdsmarked med stigende digitalisering er det vitalt for virksomheder, at medarbejdere til stadighed er opdateret på ny viden og efteruddanner sig til at imødegå nye krav.

Med online undervisning på Fjernundervisning.nu er det let at tilpasse undervisningen til både virksomhedens og den enkelte medarbejders behov. Som kursist i fjernundervisningen har man en løbende direkte kontakt med læreren.

Hvorfor vælge fjernundervisning  

  • fleksibilitet, både tid og sted
  • tage uddannelse når jeres medarbejdere har tid
  • ingen transporttid
  • personlig tilpasset undervisningsplan og direkte kontakt til læreren

Derudover kan vi

  • skræddersy undervisningen og dermed tilpasse den til jeres virksomheds og medarbejderes behov
  • mulighed for korte, intensive forløb eller undervisning én eller flere gange om ugen over en længere periode på bl.a. Forberedende VoksenUndervisning (FVU) og Ordblindeundervisning for Voksne (OBU)

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder flere typer undervisning til virksomhedens medarbejdere:

  • Ordblindeundervisning for voksne (OBU)
  • Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning, skrivning og/eller matematik.
  • Dansk som andetsprog (DSA)
  • AVU (8.-10. klasse) og HF (gymnasialt niveau) i de fleste fag
  • Nyhed! Sprogundervisning til virksomheder
  • Undervisningen efter virksomhedens ønske (indtægtsdækket virksomhed)

Sådan foregår undervisningen

På Fjernundervisning.nu foregår al undervisning online, og kursisten arbejder selvstændigt ud fra en personlig undervisningsplan. Undervisningen kombineres med virtuelle møder med læreren via Skype el. lign. Derudover sidder vores lærere altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål. Fjernundervisningen kan kombineres med seminarer og webinarer, hvor holdet mødes.

Undervisningsmaterialet kan tage udgangspunkt i virksomheden og medarbejderens daglige arbejde, og vi bruger konkrete og håndgribelige eksempler fra hverdagen. Alt undervisningsmateriale er digitalt.

Der er mange tilrettelæggelsesmuligheder i fjernundervisningen ved at kombinere fjernundervisningen med seminarer og/eller webinarer.

Det kræver ingen særlige IT-kompetencer af medarbejderen at deltage i fjernundervisning. Undervejs i undervisningen vil medarbejderen gradvist få styrket sine IT-kompetencer under personlig vejledning.

Vi har en hotline, man kan kontakte, hvis der skulle opstå spørgsmål eller der er behov for hjælp - fx til brugen af computer. Programmer eller andet udstyr er vores lærere godt klædt på og klar til at hjælpe. Vi vejleder via telefon, Skype o.lign., og vi kan også overtage kursisternes computer og derved vise, hvordan man installerer og bruger de forskellige programmer.

Optagelse

Før medarbejderen kan starte på undervisning, skal han/hun afklares for at sikre korrekt undervisningsniveau, og at medarbejderen er i målgruppe for at modtage undervisning.

Økonomi

  • Ordblindeundervisning for voksne og Forberedende voksenundervisning er gratis.
  • Der er en mindre deltagerbetaling (mellem 120 kr. og 1230 kr. pr. fag) på AVU og HF undervisning, hvis man ikke har mellemlang eller længerevarende uddannelse.

Når undervisningen foregår i arbejdstiden, er der mulighed for at søge løntabsgodtgørelse via www.svu.dk. Vi kan tilbyde vejledning i forhold til SVU.

Er virksomheden medlem af en arbejdsgiverforening, er der også mulighed for supplerende at søge kompetencefondsmidler https://www.kompetencefonde.dk/

Få hjælp og vejledning hos arbejdsgiverforening, brancheorganisation eller faglig organisation.

Læs mere: artikel

Industri 4.0: Digitalisering i virksomhederne - kan man det uden basale færdigheder?

Kontakt

Kontakt en af vores medarbejdere og hør mere om din virksomheds muligheder med fjernundervisning.

 

Peer Ellehauge Modal
62 65 65 70

Peer Ellehauge Modal
62 65 65 70

pmo@vucfyn.dk
Rikke Kristensen Dunne
29 67 00 25

Rikke Kristensen Dunne
29 67 00 25

rkd@vucfyn.dk
Mette Esther	Hansen
62 65 66 56

Mette Esther Hansen
62 65 66 56

mea@vucfyn.dk
Lars Vandall Zimsen
62 65 68 14

Lars Vandall Zimsen
62 65 68 14

lzi@vucfyn.dk
Anni Pilgaard Christiansen
62 65 65 41

Anni Pilgaard Christiansen
62 65 65 41

apc@vucfyn.dk

Hvad kan vi hjælpe dig med?