Spring til hovedindhold


Biologi C

Mål og indhold

I biologi på C-niveau lærer du at indhente biologisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet. Du lærer også at foretage systematiske observationer og indsamle data både i laboratoriet og i felten.

Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau, der svarer til niveauet fra grundskolen.

De indsamlede data lærer du at beskrive, analysere og forklare ved hjælp af figurer og relevante forklaringsmodeller. Du lærer desuden at opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og at formidle dine resultater af eksperimentelt arbejde.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emner:

  • Cellebiologi
  • Makromolekyler
  • Enzymer
  • Biokemiske processer
  • Genetik
  • Bioteknologi
  • Fysiologi
  • Økologi

Laboratoriekursus

Vær opmærksom på at du skal deltage i et obligatorisk laboratoriekursus i Odense en weekend. Da det er eksamensgrundlag, vil du ikke kunne gennemføre med eksamen uden laboratoriekurset. Læs mere her

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven sker på grundlag af en opgave. Opgaven indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale, hvori det eksperimentelle arbejde og projektarbejdet indgår.

Eksamen varer ca. 24 minutter med ca. 24 minutters forberedelsestid.

Optagelse

Hvis du ønsker at starte på hf-enkeltfag, kan du tilmelde dig online her. Se først om du opfylder optagelseskravene her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?