Undervisningen på hf
Undervisningen foregår 100 % online, så du kan deltage, når og hvor det passer dig. Med adgang til digitale materialer og værktøjer har du alt, hvad du skal bruge lige ved hånden.
I arbejdsplanen finder du opgaver og deadlines for, hvornår de skal afleveres. Du arbejder både med skriftlige og mundtlige opgaver, som du får feedback på af din lærer, og du arbejder med selvrettende opgaver, hvor feedback foregår automatisk.
Som fjernkursist har du løbende kontakt med din lærer via google meet. Du kan også få feedback og vejledning via mail og telefon.
Undervisningsmaterialet består af tekst, video, billeder og ibøger.
Du skal være opmærksom på, at der i nogle af fagene er krav om, at der skal læses eller ses værker. Dem kan du enten låne på biblioteket, på eReolen eller på Filmstriben.
Hvis du ikke bor i Danmark, kan der være egenbetaling på nogle af de værker, du skal læse.
Selve eksamen afvikles på HF & VUC FYNs afdelinger enten i december-januar eller maj-juni. Der er mulighed for at gå til virtuel eksamen, hvis du befinder dig i udlandet.
Undervisningen på avu
Du kan være onlinekursist på 2 forskellige måder:
- Virtuel kursist: Her følger du undervisningen via live streaming fra klasselokalet. Du får et skema, og du møder ind online, når du har timer. Det er ligesom at være på skolen, og du kan stille spørgsmål til din lærer og være med i gruppearbejde. Du skal løbende aflevere opgaver.
- Fjernkursist: Her er der ikke krav om, at du skal følge undervisningen via live streaming, men du er velkommen til det. Du planlægger selv, hvornår du arbejder med dine opgaver. Der stilles med andre ord store krav til din evne til selv at planlægge dit studie. Du afleverer opgaver hver uge og får feedback fra din lærer.
Som udgangspunkt bliver du tilmeldt undervisningen som virtuel kursist, hvor du skal være med via live-streaming.
Læs mere om avu-undervisningen her
Specialpædagogisk støtte
Starter du på hf eller avu på fjernundervisning.nu, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS). Læs mere her